Mens vi har været vejen rundt om de italienske IGP citroner, skal vi her i sidste del af føjletonen se på de italienske PAT citroner. Kort fortalt er PAT(Prodotti Agroalimentari Tradizionali) en liste over traditionelle italienske fødevarer, udarbejdet af det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug. Listen sammenfatter ca. 5000(!) traditionelle italienske fødevarer som er blevet anerkendt via deres traditionelle forarbejdning, modning/lagring og opbevaring over en længere periode i regionerne. På den lange liste finder vi således citroner fra 5 forskellige regioner. Lad os tage et kig på dem.
Toscana – Limone Massese
Limone Massese
Citronen har taget navn efter området hvor den dyrkes, provinsen Massa Carrara. Circa 15 hovedproducenter står bag dyrkningen af citronen, hvor høsten stadig foregår manuelt. Selve frugten er intens gul, smagen er for citroner meget sød og skrællen fin – endda meget lidt bitter, hvilket gør den fortrinlig til produktion af likør. Man mener at citronen har været dyrket i regionen siden midten af det 13. århundrede – i dag holder man hvert år “La Festa Del Limone”, en kultur-begivenhed der sætter “Limone Massese” i fokus.
Abruzzo – Agrumi della Costa dei Trabocchi
Agrumi della Costa dei Trabocchi
Her taler man om citrusfrugter fra diverse kommuner langs kysten i Abruzzo. Det er appelsiner, mandariner og selvfølgelig citroner der dominerer – sidst nævnte dyrket siden forrige århundrede. Citronen har været en stor handelsvare og yderst vigtig for den lokale økonomi. De største eksport områder har været nord-Amerika og nord-Europa. Området er præget af varme og tørre somre hvilket ikke gør det nemt for kultiveringen og høstningen som foregår manuelt på ofte stejle skråninger direkte ud til havet.
Campania – Limone di Procida
Citroner fra Procida
Denne PAT citron opdyrkes på øen Procida i den Napolitanske bugt og kaldes også i folkemunde “Limone Pane” eller brød citron efter dens bløde og nærmest svampede lag under skallen. Limone di Procida besidder en indtrængende duft og en kraftig syrlighed. Bruges ofte i lokale dessert-opskrifter eller spises i fileter, med eller uden sukker.
Calabrien – Limetta (Piretta)
Går også under navnet “Lime” og menes egentlig at være en hybrid mellem en citron og en ceder frugt. Arten er syrerig, dog mindre sur end citronen. Den er karakteristisk for sin intense duft og håndplukkes fra November til Februar.
Limone di Rocca imperiale (Nustranu)
Limone di Rocca imperiale
Endnu en PAT citrusfrugt fra Calabrien, en citron som står på springbrættet til at komme i kategorien IGP. I området omkring Rocca Imperiale på grænsen til regionen Basilicata findes et helt specielt mikroklima som udspringer fra bakkerne i nordvest og de milde vinde fra havet i øst og syd. Tilsammen har det skabt et habitat i kultiveringens favør i et område på ca. 200 hektar. Selve citronen har ganske lidt syre, få kerner og næsten ingen bitterhed. Her høster man endvidere manuelt i to perioder hvoraf den første er høstningen af de såkaldte “Verdelli” fra September til November. For frembringelsen af Verdelli bruger man en speciel kultiverings metode for at få træerne til at blomstre senere, således at de modne citroner plukkes fra December til Juli.
Sicilien – Limone in seccagno di Pettineo
Citronerne fra Pettineo på Sicilien er koncentreret om et meget lille område omkring kommunerne Tusa og Pettineo. På meget stejle og østvendte skråninger plukkes citronen hvis skal er rig på essentielle olier og frugtkød indeholder en syrerig saft. Citronen er blevet opdyrket siden det 19. århundrede og bliver høstet en måneds tid efter normal høsttid for citroner dyrket ved kysten. “Verdelli” og Bianchetti” – dyrket efter ovennævnte specielle kultiverings metode produceres i begrænset omfang.
Limone Verdello
Limone Verdello fra Sicilien
Den anden type PAT citron på Sicilien er Limone Verdello og produceres i området omkring Acireale, Fiumefreddo, Avola og Noto. Det er aflange frugter med en meget fin skal, 8-10 fileter og af farven klar-grøn. Perioden hvori man konsumerer citronen maksimalt er i den opblomstrende sommerperiode. Man stopper vandingen af citronen i 3. uge af Juli i 30 til 40 dage, bladene tørrer ind, forvandlingen og fotosyntesen dæmpes og planten reagerer ved at blomstre vildt. I starten af August genoptages vandingen og bladene vokser ligesom citronen igen og er nu klar til at blive høstet.